|
Velkommen til kiteskolen Lars47.dk Kiteskolen drives af mig, Lars Dam, sammen med 4 af landets mest erfarne instruktører og vores hovedområde er kiteundervisning for begyndere som vil ordentligt igang med kitesurfing Det vi er spcialister i, er desideret privatundervisning for dem som vil igang med at kitesurfe nu, ikke om 3 uger. Hver lørdag kl 10.00 hos Nautic KBH. Blegdamsvej 60 2200 København N Tlf. 35 82 07 77, kan du tilmelde dig vores kurser og få en snak med vores instruktører. Kitesurfing er en sport fuld af udfordring, fart, høje hop og action. For at komme i gang med kitesurfing på den bedste måde, skal man lære at håndtere udstyret. Der er mange kræfter i selve kiten og næsten ingen opdrift i boardet. Så inden man overhovedet kan komme op på boardet, skal man have lært at tæmme kitens mange kræfter, for ikke at komme galt af sted. Det danske marked udbyder mange forskellige kitekurser, og det kan være svært for nye udøvere at navigere rundt på markedet. Derfor anbefaler Dansk Sejlunion og den landsdækkende klub Kiteboarding Danmark at tage et kursus i kitesurfing på en af Dansk Sejlunions certificerede kiteskoler. På en certificeret kiteskole tilbydes du som ny udøver instruktion efter "Kitesurfer 1 Diplom", som er din sikkerhed for, at dit niveau er højt nok til at komme videre i sporten. Det er vigtigt for dig som ny i kitesurfing, at du ved hvilket produkt, du køber. Certificerede kiteskoler har forpligtet sig til at udfylde et standardtilmeldingsskema til alle typer af kurser/events. Skemaet er din sikkerhed for gennemsigtighed. Se tilmeldingsskemaet her Hvis du booker idag, har vi dig på vandet imorgen, og du er kitesurfer i overmorgen. Vi tager kitesurfing seriøst. Læs guiden til nye kitesurfere
|